Forkleet fra Hemsedal som ble til en brudedrakt

“Dæn ældste drakte, bruidn me minnast, hadde va so:
Trøye unde aavelive. Ho va mørk grøn. Sylkjiaaveliv, raautt i bøtte mæ sværre blomu i.
Kantadn voro besætt mæ sylvbordu, blanke bordu.
Paa huvue hadde dei noko dei kalla bruderull. Den va tå strigji.
So va dæ ei fjør inni o, so n sto noko upp paa huvue som no eit luvebrøt.
So va dæ paasætt store o smaae sølju o bordu, so dæ tedde kji i ruln.
Bordudn voro taa alleslags leti, tre fing ænn tvaa tomme breie.
Dei gjøymde heile nakkjin, so dei saago kji haare.
Bordudn voro sætt som ein slags krans o naadde noko nepaa æksladn. 
Dei sa, brue hadde krans. Kørilsteinsbrøstklut.
Blaa stakk mæ aaverskørne bønd, svære breie. 
Rosut fyriklæ: raau bøtt mæ svære blomu i. Sylkihalsklut.
Sylvbelte va lagd ette stakkeliningen aava, inkje i beltestae.
Sjølve belte va taa raautt vaabnaal ænn raautt klæe. Dæ va fullt mæ sylvspænnu paa di.
O paa spenno va dæ skaali. So va dæ smaae sylvspænnu i kante paa aavelive framme. 
Dæ va ei Margit Finnsæt, gjift mæ ein paa Finnsæt,
som klædde bruidn o hadde bruderull o laane burt.
Dei laante den aaver heile nordbygde o eit stykkji taa sørbygden mæ. 
Ein slik bruderull laag dæ paa Tørsæt mæ.
Dei laante i hop stas, sølju o spænnu aaver heile bygde.”

Anne Eikre (1830-1906) forteller til Hans Flaten. Fra Hans Flaten 1996: Følkeminne fraa Hemsedal.